Kender I duften af Ipomea Alba, hvis blomster dør efter en nat?
Jeg er sensitiv overfor ændringer, vil helst at intet forandres! Som kunstner forsøger jeg at fastholde det hele i et evigt sekund. Det betyder ikke noget hvor det er malet eller om der så sådan ud i virkeligheden. Malerierne skal give følelsen på det sted, lige netop den dag, som aldrig kommer tilbage.
Ibland vil jeg gengive brutaliteten og ibland det yndefulde og andre gange det mangfoldige eller det meget forenklede. Hvert motiv kræver et valg, er der tid til at fange alle detaljer eller er lyset for skiftende, så jeg hellere skal amputere tidskrævende detaljer? En dag er jeg optaget af linjer, en anden af gløden i skyggerne. Ibland maler jeg superrealistisk og andre dage bliver det nonfigurativt.
Jeg er født på Bornholm som den ældste datter af kunstnerne Arne og Tulla Ranslet. Er vokset op i et meget rigt internationalt kunstnermiljø af musikere, komponister, forfattere, journalister, kunstnere og kunsthåndværkere fra hele Nordeuropa som altid enten besøgte os eller studerede og boede hos os eller vi besøgte dem. Efter en lang uddannelse i kunst og kunsthistorie på Universitetet, Danmarks Designskole i København, samt på Konstfack og 6 år på Kunstakademiet i Stockholm, flyttede jeg til andre kunstnermiljøer i andre lande. Og fandt mine motiver under fjerne kulturer. Er gift på 31. år med min talentfulde mand og vi har 3 voksne drenge. Som fraflytter, er jeg en af dem som går rundt i verden og vejer om det jeg ser, er i størrelsesorden med alle de overvældende sanseindtryk fra Bornholm. Jeg behøver ikke inspiration. Der er alt for meget som kan males.
Jeg tager hjem til Bornholm så ofte som muligt for at fylde batterierne, de oplades bedst der.
/ Pia Ranslet
